Mennesker i den vestlige del af verden lever cirka 90 % af deres liv indendørs, så det er bestemt ikke lige meget, hvordan indeklimaet i hjem og virksomheder er.
Et godt indeklima forbedrer familiens eller medarbejdernes velfærd og sundhed. Et godt ventilationsanlæg kan også bidrage til besparelser på varmeregningen.
Hvis du får installeret et ventilationsanlæg med varmegenvinding, vil du fremover ikke længere behøve at slippe varmen ud til fuglene, hver gang du lufter ud. For anlægget sørger for kontinuerlig udskiftning af luften i bygninger, og overfører varmen fra luften, der suges ud af huset til den rene luft, der blæses ind.
Et ventilationsanlæg hjælper med at holde varme og fugt på det rigtige niveau, så svampeangreb og råd forebygges. Endnu en fordel er, at filtre af forskellig slags i anlæggene kan sørge for at minimere indtrængningen af støv, trafikos og pollen. Et godt ventilationsanlæg kan derfor lindre og forebygge allergi.